Barnet diagnosticeres som oftest lige omkring skolegangens start. For langt de fleste børn er det nødvendigt allerede på dette tidspunkt at sætte støtteforanstaltninger i værk for at tilgodese barnets specielle behov. For de fleste lærere og pædagoger er det en ny og anderledes situation at undervise et barn med Spielmeyer-Vogt sygdom. Alt pædagogisk arbejde har til hensigt at give mulighed for udvikling og fremgang for barnet. Personalet omkring Spielmeyer-barnet skal være i stand til at sætte sig ud over de sædvanlige pædagogiske målsætninger. De skal i stedet arbejde med følgende målsætning: At gøre hver dag og time meningsfuld for barnet.
Det kan ofte være svært at forstå, hvorfor barnet ikke kan lære at læse. Sygdommen opdages ofte på det tidspunkt, hvor barnet skal til at begynde en læseindlæring. Det er karakteristisk for børn og unge med Spielmeyer-Vogts sygdom, at deres korttidshukommelse (auditive hukommelsesspændvidde) pludselig falder.
Korttidshukommelsen er væsentlig ved læsetræning, da barnet skal huske en række lyde, som sættes sammen til et ord. Et barn i 7 års alderen vil kunne gentage 4-5 cifre, men et barn med Spielmeyer-Vogts sygdom kan huske 2, allerhøjst 3 cifre. Barnet vil således ikke være i stand til at læse ord på mere end 2-3 bogstaver. Hvis ordet består af flere bogstaver, vil barnet have glemt de første bogstaver, inden de sidste kommer med.
Den form for hukommelse, som barnet anvender, når det f.eks. hører en historie og skal gengive den, eller genfortælle oplevede begivenheder, har ikke taget skade. Denne hukommelse vil kunne anvendes gennem hele sygdomsforløbet.
Undervisningen må til enhver tid tilpasses den enkelte. Barnets stærke sider skal støttes, bruges til at komme videre, i stedet for at fokusere på de ting, som barnet ikke evner. Enhver aktivitet skal planlægges, så man kan deltage aktivt på forskellige niveauer. Det er vigtigt, at der ikke satses på bestemte færdigheder, nye og lettere muligheder skal hele tiden være til stede.
Selvom man ved, at barnet meget hurtigt vil miste et evt. skolestandpunkt, vil det alligevel være rimeligt at starte normal begynderundervisning, hvis barnet er startet i normal folkeskoleklasse. Barnet vil netop i denne fase være meget følsom overfor at blive sat i gang med andre aktiviteter end kammeraterne.
Det er vigtigt, at barnet omstilles til at bruge andre sanser som kompensation for det svindende syn, herunder brug af mobility-stok (hvid stok). Senere i forløbet bliver vedligeholdelse af allerede indlærte færdigheder et væsentligt punkt. Under hele undervisningsforløbet er det vigtigt at vægte praktiske færdigheder højt. På et senere tidspunkt bliver dette barnets vigtigste beskæftigelse. Sproglige undervisningsforløb og historielæsning bliver ligeledes til stor glæde for barnet senere i forløbet. Der må endvidere arbejdes målbevidst med fysisk træning, så den fysiske tilbagegang forhales.
Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges, så barnet oplever helheder. Emneundervisning/projektarbejde giver barnet bedre muligheder for at forstå og overskue hverdagen. Det er ligeledes vigtigt, at der laves ture og udflugter, så dagligdagen krydres med nye oplevelser for barnet.
Der bør gøres en stor indsats for at bevare de sociale relationer, så barnet får dækket sit behov for adspredelse og kontakt. Der arrangeres lejrskoleophold for børn og unge med Spielmeyer-Vogts sygdom fra hele landet. Disse ture er med til at give barnet en identifikationsgruppe, hvor de føler sig trygge. Det er dog stadig væsentligt at søge at bevare de sociale relationer i lokalmiljøet.
Også her skal der tages individuelle løsninger i brug. Barnets totale situation må vurderes og udfra denne vurdering må den bedste løsning findes. De fleste børn har glæde af at komme på fritidshjem, mens nogle fungerer bedst i familien sammen med en støtteperson og nogle har glæde af begge dele. Det er væsentligt at finde en løsning, der kan fungere på lang sigt, hvor der indgår flere støttepersoner, således at barnet ikke skal gennem utallige skift, efterhånden som sygdommen skrider frem.
Mange børn har stor glæde af fysiske tilbud som ridning, svømning, tandemcykling, snesport o.l. og disse aktiviteter kan bruges langt henne i forløbet. Det er endvidere vigtigt, at familien gives muligheder for at lave forskellige aktiviteter sammen med barnet. F.eks. kan udlandsrejser o.l. være oplevelser, man i mange år husker med glæde.
Det er vigtigt at dyrke og fremme specielle interesser hos barnet. Det er en væsentlig viden, når den voksne senere i forløbet skal vælge aktiviteter og samtaleemner.