De raske søskendes situation
Det er svært at være rask søster eller bror til et Spielmeyer-barn. Raske søskende bliver ofte sat i skyggen af den syge. Forældrene har ikke kræfter til at give de raske børn den fornødne opmærksomhed, når det syge barn dels er krævende i sig selv, dels når det via forældrenes sorg og bekymring binder dem psykisk til sig. I dette spil er forældrene ofte heller ikke opmærksomme på, at de raske børn lider under den sparsomme eller manglende kontakt. Dette kan resultere i jalousi mellem søskende og direkte udviklingsskader på de raske børn. De kan "gå i stykker" under dette pres, men tilpasser sig ofte på forskellig måde til situationen. Det er almindeligt, at de i tidlig alder opnår stor selvstændighed og modenhed. Men denne tvangsmodning er ikke nødvendigvis alene en fordel. Det er vigtigt, at disse børn ind imellem er sammen med forældrene uden den syge, så der er mulighed for at opretholde den kontakt imellem forældre og børn, der er afgørende for børns normale udvikling. Raske søskende skal ikke kun være stærke og velfungerende for at føle sig velsete i familien, de må gives lov til at være hele mennesker, der også har svage sider. De skal have lov til at give udtryk for deres frustrationer, skuffelser og sorg. Og de må gives ret til også at få tilgodeset personlige behov, så det ikke kun er den syge, der får. De raske søskende skal yderligere stimuleres i at være sammen med kammeraterne, de må ikke - som familien ofte gør det - distancere sig fra omgivelserne.
Det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan man vil informere de raske søskende. Hvornår og hvordan skal de informeres om den sygdom, der har ramt deres søster eller bror? Det må afhænge af individuelle forhold i den enkelte familie, bl.a. søskendes alder. Men det er vigtigt at søskende informeres - og ikke for sent - da det er deres eneste mulighed for at forstå det ændrede familiemønster og dermed forholde sig til det.