Beslægtede sygdomme
Spielmeyer-Vogts sygdom er en ud af en gruppe beslægtede sygdomme, der har den fælles betegnelse: Neuronal ceroid lipofuscinoser, forkortet NCL. Den fælles betegnelse hentyder til, at der sker en ophobning af stof (lipofuscin ) i bl.a. nervevæv. NCL deles op i fire hovedtyper, men der findes så store variationer, at ikke alle sygdomstilfælde kan placeres ind i en af de fire hovedgrupper, ligesom der også inden for hver af hovedtyperne findes store variationer i sygdommens fremtræden.